Fragtbetingelser

Ordrer modtaget inden kl. 13.00 afsendes samme dag, såfremt Køber ønsker dette. Fredag er deadline dog kl. 12.00. Vi tager forbehold for udsolgte varer. Køber informeres, såfremt levering ikke kan ske normalt.

Levering sker normalt med Danske Fragtmænd, men MOGUNTIA forbeholder sig ret til frit at skifte fragtleverandør.

Med mindre andet aftales sker levering DDP på dansk adresse.
Ved ordrer under 2.000 kr. tillægges ekspeditionsgebyr på 250 kr. Ordrer over 2.000 kr. sendes fragtfrit.

Forsinkelse i forbindelse med levering giver ikke Køber ret til at annullere handlen.

Ved levering på paller skal kunden aflevere tilsvarende antal godkendte byttepaller til fragtmanden. Alternativt vil pallen blive faktureret til Køber efterfølgende med 100 kr. pr. palle uanset størrelse.

MOGUNTIA er berettiget til at levere kvanta, der afviger nedad eller opad fra det bestilte eller tilbudte med op til 5%.